25 års jubilæum

I 2018 er det 25 år siden det første QuickPot værksted slog dørene op. Vi fejrer vores 25 års jubilæum med konkurrencer, gratis lygte/dækkontrol og batteritjek samt 25% rabat på udvalgte produkter:

  • 4-hjulsudmåling
  • Udskiftning af pærer
  • Viskerblade
  • Olieskift
  • Reparation af stenslag
  • Batteriskift
  • Bremseservice

Derudover giver vi 15% rabat på undervognsbehandlinger, der bliver udført i september 2018.

Rabatten gælder hele september 2018. For at gøre brug af disse tilbud kan du booke en tid ved at indtaste bilens nummerplade herunder eller ringe til et af vores 28 værksteder. Du finder en oversigt over vores værksteder her.

Book en tid:

Indtast din nummerplade
Dk

Gratis lygte/dækkontrol samt batteritjek

I hele september 2018 tilbyder vi gratis lygte/dækkontrol samt batteritjek. Læs mere her.

 

Konkurrencer

I anledning af vores jubilæum kører vi en stribe konkurrencer med en samlet præmiesum på over 75.000,-

Hver uge i september kommer der en ny konkurrence på vores Facebook side. Svar rigtigt på ugens spørgsmål og vær med i lodtrækningen om en lang række lækre produkter til din bil.

Derudover trækker vi lod blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere om et sæt komplette hjul bestående af valgfri AEZ, Dotz, Dezent eller Enzo fælg monteret på Goodyear dæk. Op til 19". Værdi op til 10.000,- Vær med i konkurrencen - tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi trækker lod i starten af oktober 2018. Vinderen får direkte besked.

Se udvalget af komplette hjul til din bil.

 

Betal din regning over ti rater — rente- og gebyrfrit

QuickPot kan i samarbejde med SPARXPRES tilbyde en enkel og attraktiv finansiering af dit køb.

Lån eksempelvis 10.000 kr. rente- og gebyrfrit i 10 måneder. Mdl. ydelse: 1.000 kr. ÅOP 0,0%. Samlede kreditomk. 0 kr. Samlet beløb der skal tilbagebetales 10.000 kr. Årlig fast debitorrente 0,00%. Der forudsættes betaling via BS. Der er fortrydelsesret - Bevilling af lån kræver positiv kreditgodkendelse. Finansiering udbydes i samarbejde med Sparxpres.

Læs mere om vores kreditløsning, QuickFree, her.

 

Få et tilbud fra QuickPot

Ønsker du et tilbud på bilens næste serviceeftersyn eller reparation er du meget velkommen til at udfylde denne formular og vi vender tilbage med et godt tilbud hurtigst muligt.

 


 

1,5 millioner reparationer senere: Største danske kapitalautokæde fylder 25 år

Fra lille lokalt værksted til landets største kapitalkæde af rendyrkede autoværksteder. QuickPot, der i dag har 28 autoværksteder og 155 ansatte fordelt over hele landet, fejrer 25 års jubilæum.

Da Steen Haugaard Fransen åbnede det første QuickPot værksted i Viborg i 1993, var de kun to mand til at klare opgaverne. I dag, et kvart århundrede senere, tæller medarbejderstaben 155 ansatte, og antallet af kunder på de 28 autoværksteder har rundet 1,5 millioner.

— Vi må have ramt et hul i markedet. Bare på åbningsdagen skiftede vi 35 udstødninger, og jeg kan huske, at det kom bag på mig, at interessen var så stor, fortæller Steen Haugaard Fransen, der selv startede med at skifte dæk og udstødninger.

Inden opstarten i Viborg arbejdede han på et aarhusiansk dæk og udstødningscenter, og her fik han lysten til at starte op selv.

— Jeg kan huske, at jeg stod på mit job og tænkte, at ”det her kan jeg sgu gøre bedre selv”. Det kunne ikke passe, at priserne på dækskift skulle være så komplicerede og svære at gennemskue. Så det blev mit mål – at det skulle være mere enkelt at have bilen på værksted, siger Steen Haugaard Fransen.

Fra 15 til 60 på én nat

Allerede året efter åbningen af værkstedet i Viborg udvidede Steen Haugaard Fransen QuickPot kæden med værksteder i Holstebro og Skive, og i 1997 kom også Herning på landkortet.

Det helt store spring kom dog i 2000, hvor Steen Haugaard Fransen opkøbte en konkurrerende kæde. QuickPot blev nu ikke bare ni værksteder rigere, men gik også fra udelukkende at skifte dæk og udstødninger til at være en full-service værkstedskæde.

— Det var virkelig specielt. Vi var jo den lille kæde med 15 medarbejdere, der opkøbte den store kæde, og vi gik fra 15 til 60 mand over en nat. Det var en kaotisk tid, for vores systemer var slet ikke gearet til den her forandring. Samtidig skulle jeg som leder også vænne mig til at have mine medarbejdere fordelt på 13 forskellige lokationer. Det var et udfordrende, men meget vigtigt spring, vi tog dengang, mener Steen Haugaard Fransen.

Skal kunne følge bilernes udvikling

Siden opkøbet i 2000 er antallet af værksteder mere end fordoblet, og medarbejderstaben har rundet 130 mekanikere og 25 lærlinge. Steen Haugaard Fransen er overbevist om, at den udvikling fortsætter de næste 25 år.

— Dygtige medarbejdere er nøglen for mig. QuickPot kan kun udvikle sig, hvis medarbejderne udvikler sig. Derfor har vi igangsat et stort efteruddannelsesprogram, hvor alle ansatte hvert år får opdateret deres viden og kompetencer. Bilindustrien er jo i konstant udvikling, og vores mekanikere skal kunne følge med – uanset hvordan bilen ser ud om 25 år.