Medarbejdende værkfører til QuickPot Brøndby

Da vores værkfører gennem mange år har søgt nye udfordringer, søger vi en erfaren automekaniker/tekniker til en ledig stilling som medarbejdende værkfører, som også er værkstedschefens stedfortræder ved hans fravær. Det vil sige det er et job med meget kundekontakt og med mange karriere- og udviklingsmuligheder. Du skal være en dygtig automekaniker og have flair for og lyst til kundebetjening. Kundeservice og -pleje falder dig helt naturligt.

I det daglige arbejde bliver du en del af et team på 6 mand, 1 værkstedschef, 3 mekanikersvende og 2 lærlinge. Du vil have en del kundekontakt og nogle administrative opgaver, ligesom ledelse og fordeling af arbejdsopgaver vil være din opgave, når værkstedschefen er fraværende. Det er derfor vigtigt at du kan være en god kollega og samtidig være ham der leder og motiverer.

Du får 5 engagerede kollegaer på vores autoværksted i Brøndby, hvor du løser både store og små opgaver på alle typer af personbiler. Vi har fart på, men der er altid en god stemning, og vi hjælper hinanden i det daglige arbejde. Samtidig bliver du en del af en landsdækkende kæde, som vægter faglig udvikling højt, og du vil derfor blive integreret i vores efteruddannelsesprogram.

Sådan er vores nye medarbejder:

  • Du er udlært personvognsmekaniker og har en bred erfaring med reparation af forskellige bilmærker.
  • Du er effektiv og har god teknisk indsigt.
  • Du samarbejder og deler gerne din viden med dine kollegaer, så vi sammen bliver bedre.
  • Du giver kunden gode oplevelser gennem veludført kvalitetsarbejde.
  • Du har fokus på at yde en iøjnefaldende god service.
  • Dit gode humør er med til at gøre værkstedet til en god arbejdsplads.

Personlig og faglig udvikling:

Når teknikken på bilerne udvikler sig, gør vi det også. Derfor får du løbende efteruddannelse, så du udvider din viden, og vi bliver hele tiden dygtigere til det vi gør i hverdagen. På den måde har du altid kendskab til den nyeste teknologi, som det kræver, for at være i et moderne autoværksted.

QuickPot A/S tilbyder:

  • En hverdag fyldt med spændende udfordringer.
  • Et efteruddannelsesprogram som gør at du løbende følger med udviklingen.
  • Mulighed for at du som person kan udvikle dig i en landsdækkende kæde.
  • En uformel omgangstone og et behageligt arbejdsklima.
  • En konkurrencedygtig løn med pension, bonus og andre goder.

Ansøgning og tiltrædelse:

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Spørgsmål: Ring til Værkstedschef Søren Arnth Sørensen på 4375 0444.

Søg stillingen ved at sende din ansøgning og CV til mail job@quickpot.dk, og skriv ”Værkfører – Brøndby” i emnefeltet. Vi læser ansøgningerne og inviterer relevante kandidater til samtale løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.