Når du handler med QuickPot A/S gælder flg.
Alle priser der oplyst på denne hjemmeside er incl. moms.
Når privatkunder handler med Quick Pot A/S gælder købeloven.
Når momsregistrerede virksomheder handler med Quick Pot A/S gælder flg. handelsbetingelse:
1. ANVENDELSE
1.1. Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle aftaler, som indgås mellem Quick Pot A/S og køberen, medmindre Quick Pot A/S skriftligt tiltræder andet aftalegrundlag.
1.2. Købers eventuelle indkøbsbetingelser og lignende er ikke bindende for Quick Pot A/S.
1.3. Salgs- og leveringsbetingelserne fremsendes til køberen og er herefter gældende for alle ordrer, som effektueres efter fremsendelsestidspunktet.
1.4. Quick Pot A/S er berettiget til med øjeblikkeligt varsel at ændre salgs- og leveringsbetingelserne.
2. TILBUD, ORDRE OG ACCEPT
2.1. Medmindre andet fremgår, er tilbud gældende i 2 uger fra tilbudsdato. Ethvert tilbud er afgivet med forbehold for mellemsalg.
2.2. Købers ordrer og bestillinger er først bindende for Quick Pot A/S, når køberen har modtaget skriftlig ordrebekræftelse.
2.3. Stemmer Quick Pot A/S' ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal køber reklamere straks efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er køber bundet af ordrebekræftelsen.
3. QUICK POT A/S' LEVERANCE
3.1. Quick Pot A/S' leverance omfatter kun de i ordrebekræftelsen specificerede produkter og ydelser, og Quick Pot A/S forpligter sig til på de i disse betingelser angivne vilkår at levere produkter og ydelser af sædvanlig god kvalitet i henseende til materialer og eventuelt montage.
4. LEVERINGSSTED
4.1. Levering finder sted EX WORKS fra det forretningssted, hvor køber har indleveret bilen eller har henvendt sig, jf. Incoterms 2000, medmindre andet er skriftligt aftalt.
4.2. Såfremt det er aftalt skriftligt, at der skal ske forsendelser, sker det på købers regning og risiko, idet forsendelsesmåden bestemmes frit af Quick Pot A/S.
5. PRISER
5.1. Medmindre andet er aftalt, er prisen angivet ekskl. moms, serviceydelser, fragt og afgifter og i DKK.
5.2. Quick Pot A/S forbeholder sig ret til at regulere de accepterede priser i tilfælde af ændringer i valutakurser, råvarepriser, olietillæg, arbejdslønninger, transportomkostninger, toldsatser samt ved statsindgreb eller andre forhold Quick Pot A/S ikke er herre over (jf. de i pkt. 13 nævnte begivenheder).
6. BETALINGSBETINGELSER
6.1. Quick Pot A/S er berettiget til at fakturere køber for alle leverancer, der er leveret eller af Quick Pot A/S er meldt klar til levering, hvis det aftalte leveringstidspunkt er indtruffet.
6.2. Medmindre andet er skriftligt aftalt, skal betaling ske senest på forfaldsdagen som anført i udstedt faktura. Er ingen forfaldsdag anført i udstedt faktura, skal betaling ske kontant ved levering.
6.3. Erlægges betaling ikke rettidigt, har Quick Pot A/S krav på forrentning af det til enhver tid værende skyldige beløb fra fakturadato med en rente svarende til 1,5% pr. påbegyndt måned.
6.4. Køber er ikke berettiget til at modregne med evt. modkrav, som Quick Pot A/S ikke skriftligt har anerkendt. Køber er tilsvarende ikke berettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modkrav.
6.5. Ved manglende overholdelse af betalingsbetingelserne er Quick Pot A/S berettiget til at afsende fremtidige leverancer pr. efterkrav eller at kræve kontant betaling ved levering.
7. RETURNERING
7.1. Solgte varer tages ikke retur uden forudgående aftale og da kun mod et returneringsgebyr på 20% af varens fakturapris inkl. moms, fragt og afgifter. Kun standard lagerførte dele tages retur.
8. LEVERINGSTID M.V.
8.1. Leveringstiden er anført i ordrebekræftelsen. Såfremt forsinkelse ved levering skyldes en i punkt 13 nævnt begivenhed eller købers handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende.
8.2. Ved forsinkelse skal køber straks reklamere skriftligt specificeret. Ellers mister køber enhver misligholdelsesbeføjelse i anledning af forsinkelsen.
8.3. Quick Pot A/S kan i tilfælde af forsinkelse aldrig blive ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, tabt avance eller andre indirekte tab. Quick Pot A/S' erstatningsansvar kan endvidere aldrig overstige fakturaprisen eksklusiv moms for den del af leverancen, der er forsinket.
9. FORDRINGSHAVERMORA
9.1. Undlader køber, efter at leveringstiden er indtruffet, at afhente produkterne eller give ordre til forsendelse, er Quick Pot A/S berettiget til at oplagre og forsikre ydelsen for købers regning samt til at fremsende faktura for leverancen.
9.2. Undlader køber trods skriftlig opfordring at afhente produkterne, er Quick Pot A/S - også i tilfælde, hvor produkterne er fremstillet eller indkøbt specielt efter købers anvisning eller specifikation - berettiget til at sælge disse bedst muligt for købers regning.
10. ANSVAR FOR MANGLER OG REKLAMATION
10.1. Køber skal straks efter varens eller ydelsens modtagelse gennemgå leverancen for at sikre sig, at den er intakt og i overensstemmelse med det aftalte.
10.2. Quick Pot A/S skal have eventuelle reklamationer i hænde senest 8 dage efter levering hhv. varens ankomst. Reklamationen skal afgives straks efter, at manglen konstateres eller burde være konstateret, samt være skriftlig, og det skal være specificeret i reklamationen, hvilke mangler der gøres gældende. I modsat fald mister køber enhver misligholdelsesbeføjelse som følge af manglen. Reklamationer fritager ikke køber for at betale købesummen til den aftalte forfaldstid.
10.3. Såfremt det leverede er behæftet med mangler, er Quick Pot A/S berettiget til at afhjælpe manglen ved reparation eller omlevering, såfremt dette kan ske inden 30 dage fra det tidspunkt, hvor Quick Pot A/S har modtaget den fornødne dokumentation for, at reklamationen er retmæssig. Afhjælpes manglen, kan køber ikke i øvrigt gøre nogen mangelsbeføjelse gældende, herunder forholdsmæssigt afslag eller erstatning.
10.4. Quick Pot A/S er ikke ansvarlig for mangler, såfremt køber har søgt udbedring på tredjemands værksted.
10.5. Quick Pot A/S er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, tabt avance eller andre indirekte tab. Quick Pot A/S' erstatningsansvar kan aldrig overstige fakturaprisen eksklusiv moms for de varer eller ydelser, der er mangler ved. Endvidere er Quick Pot A/S i intet tilfælde forpligtet til at betale eventuelle omkostninger til af- og genmontering af mangelfulde dele, ligesom købers omkostninger til konstatering af mangler er Quick Pot A/S uvedkommende. Ved afhjælpning og omlevering skal solgte varer returneres til Quick Pot A/S i original emballage og for købers regning og risiko.
11. PRODUKTANSVAR
11.1. Quick Pot A/S skal af køber holdes skadesløs i den udstrækning, Quick Pot A/S pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade eller sådant tab, som Quick Pot A/S efter punkt11.2.-11.6 ikke er ansvarlig for overfor køber.
11.2. Quick Pot A/S er ikke ansvarlig for skade forvoldt på fast ejendom eller løsøre forårsaget af den bil, hvori ydelserne af Quick Pot A/S er indføjet, medmindre Quick Pot A/S har handlet groft uagtsomt.
11.3. Quick Pot A/S er ikke ansvarlig for skader på den bil, hvori ydelserne af Quick Pot A/S, køber eller tredjemand er indføjet, medmindre Quick Pot A/S har handlet groft uagtsomt.
11.4. Quick Pot A/S er ikke ansvarlig for personskade, medmindre det af køber dokumenteres, at skaden skyldes handlinger eller undladelser begået af Quick Pot A/S.
11.5. Quick Pot A/S er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, medmindre det dokumenteres, at Quick Pot A/S har handlet groft uagt-somt.
11.6. Quick Pot A/S er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, dagholds- eller konventionalbodsstraf, tidstab, tabt leverance eller andre indirekte tab. I alle tilfælde kan Quick Pot A/S' erstatningsansvar aldrig overstige forsikringssummen på Quick Pot A/S' produktansvarsforsikring. Hvis tredjemand fremsætter krav mod køber i henhold til punkt 11, skal køber straks underrette Quick Pot A/S herom.
12. ANSVARSBEGRÆNSNING
12.1. Quick Pot A/S er under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte skader og tab af nogen art, herunder dagbods- eller konventionalbodskrav, som køber måtte ifalde overfor tredjemand, samt købers driftstab, tidstab, tabt leverance eller lignende indirekte tab. Selv om Quick Pot A/S i enkelte tilfælde måtte frafalde krav eller rettigheder overfor køber, kan dette ikke bevirke, at Quick Pot A/S har frafaldet sådanne krav eller rettigheder i andre tilfælde end det konkret aftalte.
13. FORCE MAJEURE
13.1. Quick Pot A/S er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af aftaler, som skyldes force majeure, krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af offentlige myndigheder, ildsvåde, strejke, lockout, eksport- og/eller importforbud, mobilisering, hærværk, valutarestriktioner, forsinkelse og/eller manglende leverancer fra underleverandører, transporthindringer, herunder ishindringer eller transportuheld, kraftforsyning og dermed ligestillede produktionsvanskeligheder eller nogen anden årsag, som ligger udenfor Quick Pot A/S' kontrol.
13.2. Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Quick Pot A/S skal i ovennævnte tilfælde meddele køber ændringen eller den forventede ændring i leveringstid uden ugrundet ophold. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare længere end 4 uger, skal såvel Quick Pot A/S som køber være berettiget til at annullere aftalen, uden at dette kan anses for misligholdelse, og uden at parterne kan gøre krav gældende.
14. LOVVALG OG VÆRNETING
14.1. Enhver tvist mellem parterne i anledning af denne aftale og til denne følgende bestemmelser afgøres ved anvendelse af dansk ret ved de almindelige danske domstole ved Quick Pot A/S' til enhver tid værende hjemting.







